Faktaboks

Daniel Adzer

Daniel Jensen Adzer

Født
17. januar 1732
Død
3. april 1808

Daniel Adzer udførte efter tegning af billedhuggeren Johannes Wiedewelt denne medalje, som blev udstedt i anledning af forordningen om Indfødsretten (bekendtgjort på Christian 7.s fødselsdag d. 29. januar 1776). Medaljen viser den idealiserede kongemagt, der rækker hånden ud mod tre smådrenge. Det symboliserer, at embeder i staten fremover kun skulle gives til indbyggerne, nemlig danskere, nordmænd og holstenere. Motivet er inspireret af en romersk denar.

.

Daniel Adzer var en dansk medaljør. Som hofmedaljør fra 1760 var han indtil ca. 1785 den ledende danske medaljør.

Adzer var uddannet som guldsmed, men lærte stempelskærerkunsten i Paris i årene 1754-1757. Han udførte mange officielle medaljer, fx i anledning af Christian 7.s salvning i 1767, for Landhusholdningsselskabet i 1769 og i anledning af Indfødsretten i 1776. Desuden skabte han portrætmedaljer over bl.a. statsmændene J.H.E. Bernstorff og A.P. Bernstorff (1772 og 1793) samt historikerne Jacob Langebek (1775) og P.F. Suhm (1797), og han udførte Københavns Universitets prismedalje (1793).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig