• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fresko

Oprindelig forfatter GWith Seneste forfatter Redaktionen

Arkitekturmaleri. Pietro Perugino Jesus overdrager nøglerne til apostlen Peter; fresko, 1481-82 i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Forgrundens række af figurer forbindes med baggrundens arkitektur gennem en centralperspektivisk rumkonstruktion. Bygningen i midten er en fantasi over Salomons Tempel i Jerusalem eller rettere over Klippemoskéen på tempelpladsen. Den flankeres af de to rekonstruerede, men meget realistiske gengivelser af Konstantins Triumfbue i Rom.

Arkitekturmaleri. Pietro Perugino Jesus overdrager nøglerne til apostlen Peter; fresko, 1481-82 i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Forgrundens række af figurer forbindes med baggrundens arkitektur gennem en centralperspektivisk rumkonstruktion. Bygningen i midten er en fantasi over Salomons Tempel i Jerusalem eller rettere over Klippemoskéen på tempelpladsen. Den flankeres af de to rekonstruerede, men meget realistiske gengivelser af Konstantins Triumfbue i Rom.

fresko, freske, maleri, udført på våd murpuds. Betegnelsen al fresco eller buon fresco ('god fresko') anvendes til forskel fra al secco eller fresco secco ('tør fresko'), som er maleri på tør murpuds, se kalkmaleri.

Freskoteknikken er udførligt beskrevet af den italienske maler Cennino Cennini i begyndelsen af 1400-t. Over et grovere lag kalk og gips, arricciato, påføres et lag finere puds eller gips, intonaco, på netop det areal, som kan males på en dag, giornata, inden pudsen tørrer. Herpå påføres farven, som består af pigmenter oprørt i vand, evt. blandet med kalk. Freskoteknikken, som giver meget bestandige resultater, kendes fra minoiske, græske og pompejanske vægmalerier.

Correggio Johannes' åbenbaring på Patmos, fresko, malet 1520-23 i kuplen på kirken San Giovanni Evangelista i Parma. Kristus svæver i midten af kuplen, og i sviklerne ses de fire evangelister.

Correggio Johannes' åbenbaring på Patmos, fresko, malet 1520-23 i kuplen på kirken San Giovanni Evangelista i Parma. Kristus svæver i midten af kuplen, og i sviklerne ses de fire evangelister.

Ordet fresko kommer af ital. fresco 'frisk', lånt fra germ.

I slutningen af 1200-t. blev den taget op af bl.a. Giotto, og i renæssancen arbejdede de fleste italienske mestre med freskomaleri. I Danmark er teknikken benyttet til de fleste romanske kalkmalerier, senere af bl.a. Constantin Hansen ved udsmykningen af Københavns Universitets forhal (1844-53) og af Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke (1901-06).