Kazimir Malevitj

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Abstrakt kunst. Kazimir Malevitj Otte røde rektangler; maleri, før 1915.

Kazimir Malevitj, 1878-1935, russisk maler. Malevitj er en af grundlæggerne af det abstrakte maleri. Ca. 1909 malede han gouacher, der skildrede den jævne by- og landbefolkning i et formsprog, der var præget både af Cézanne og af fauvismen. Efterhånden slog kubistiske og futuristiske impulser igennem, og i 1914 udviklede han en "alogisk" stil, hvor bogstav- og ordfragmenter indgik i stadig mere forenklede kompositioner. Året efter reducerede han maleriet til at bestå af enkle, geometriske former på en hvid bund, med Sort kvadrat (1915, Tretjakovgalleriet, Moskva) og senere Suprematistisk komposition. Hvid på hvid (1918, Museum of Modern Art, New York) som yderste udtryk for den nye retning, suprematismen. Efter Den Russiske Revolution arbejdede Malevitj organisatorisk for bolsjevikkerne, og 1919 blev han lærer ved den nyoprettede kunstskole i Vitebsk, hvor han snart fortrængte Chagall. De suprematistiske idéer blev omsat i arkitekturmodeller og design, og dette arbejde fortsatte 1922-26 i Leningrads Institut for Kunstnerisk Kultur. I sine sidste år blev Malevitj mere og mere isoleret fra kunstlivet i Sovjetunionen, og han udviklede en figurativ stil som modvægt til den socialistiske realisme, der kom til at dominere sovjetisk kunst. Malevitjs værker har haft stor indflydelse på europæisk og amerikansk kunst siden 1960'erne. Sidst i 1980'erne blev hans kunst rehabiliteret i Rusland og atter udstillet.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/11/2009
Oprindelig forfatter
TA
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki