Ivan Kramskoj, 1837-1887, russisk maler. Kramskoj anførte en gruppe elever, der i 1863 brød med Kunstakademiet i Sankt Petersborg og grundlagde et kunstnerkollektiv; det udviklede sig til Selskabet for Vandreudstillinger (se Vandrerne), som blev samlingspunkt for den realistiske skole i russisk kunst. Kramskoj portrætterede kunstnerkolleger, litterater og videnskabsmænd i næsten fotografisk realistisk stil. Kristus i ørkenen (1872, Tretjakov-Galleriet, Moskva) udtrykker tidens kamp for et individuelt trosforhold i modsætning til den ortodokse kirkes dogmatik.
Ivan Kramskoj
Faktaboks
Ivan Kramskoj
- Født
- 1837
- Død
- 1887
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.