Ruder Knægt, Bubnovyj Valet, russisk kunstnergruppe, stiftet 1910 på initiativ af Mikhail Larionov, der brød med gruppen året efter. Ruder Knægt havde forbindelse med franske kubister og tyske ekspressionister, og værker af disse blev s.m. russisk avantgardekunst af bl.a. Robert Falk, Wassily Kandinsky, Pjotr Kontjalovskij (1876-1955), A. Lentulov, Kazimir Malevitj, Ilja Masjkov (1881-1944) mfl. vist på udstillinger 1910-14. Gruppen ophørte 1917.