Monumentet Landsoldaten

Herman Vilhelm Bissens Landsoldaten i Fredericia er et monument over danskernes sejr i Treårskrigen 1848-1851. Statuen blev udført 1850-1851, og monumentet med soldaten i bronze blev afsløret i 1858.

Monumentet Landsoldaten
Af .

Nationalromantikken var en bevægelse, der opstod i Europa i begyndelsen af 1800-tallet. Den forenede romantikkens indfølende dyrkelse af naturen og middelalderhistorien med de nationale strømninger i tiden.

I Danmark blev bl.a. N.F.S. Grundtvigs tanker om genskabelse af den nordiske folkeånd inspiration for en ny kunst og litteratur.

Nationalromantikkens digtning

Oldnordiske sagn, folkeviser og middelalderhistorien blev optaget i digtningen (se romantik), og en opfattelse af landskabet som spejling af folkekarakteren blev grundlag for de nationalromantiske malere, bl.a. J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard og Dankvart Dreyer, der skildrede det særlig danske: de åbne horisonter, den skyede, regntunge luft og landskabet som historiens aftryk med kæmpegrave og middelalderarkitektur.

Nationalromantikkens kunst

Ragnarokfrisen, gipsrelief
Hermann Ernst Freund påbegyndte Ragnarokfrisen i 1826. Hans nevø G.C. Freund færdiggjorde værket i 1841.
Af /SMK Open.

Med illustrationerne til Adam Fabricius' (1822-1902) Illustreret Danmarkshistorie (1854-1855) skabte Lorenz Frølich et nationalt billede af sagnhistorien.

Kunsthistorikeren N.L. Høyen opfordrede kunstnerne til at skabe et nationalt folkelivsmaleri, udtrykt af bl.a. Jørgen Sonne i Sankt Hans nat. De syges søvn på Helenes grav ved Tisvilde (1847, Statens Museum for Kunst), hvor folketroen, den nordiske sommernat og bondelivet forenes.

Inden for billedhuggerkunsten optog bl.a. Hermann Ernst Freund den nordiske gudeverden som motiv; i statuetten af Loke (originalmodel 1822) og Ragnarokfrisen (1826-1841) søgte han bort fra den klassiske form, som dog forblev udgangspunkt for Herman Vilhelm Bissens nationale mindesmærker Landsoldaten (1850-1851) og Istedløven (1859-1860).

Arkitekturens nationalromantik

Københavns Rådhus udefra og indefra

Københavns Rådhus viser i den åbne gård (øverst) nationalromantikkens arkitektoniske idealer: anvendelsen af naturmaterialer som mursten og granit samt foreningen af mange forskellige inspirationskilder, bl.a. de kantede trappetårne fra dansk renæssance og de små gavlkviste fra norrøn træarkitektur. Interiørets udsmykning tager byens historie og egnens natur som udgangspunkt; bl.a. er den såkaldte borgertrappe (nederst) dekoreret med malerier af København i tidligere tider, og derunder er hedebosyningens mønstre udført i stuk.

Københavns Rådhus udefra og indefra
Af .

I Europa opstod ca. 1850 retninger inden for arkitekturen, som afviste den internationale historicisme og i stedet vendte sig mod håndværkertraditioner og den nationale baggrund.

I den danske arkitektur dukkede nationale temaer og motiver op hos bl.a. J.D. Herholdt og Gottlieb Bindesbøll. Men det var arkitekter som Hans J. Holm, Martin Nyrop og P.V. Jensen-Klint, der mod 1800-tallets slutning søgte ind til grundstrukturen i den nordiske bygningskultur gennem opmålinger af bl.a. middelalderborge, landboarkitektur og stavkirker og derudfra skabte et nyt, enkelt formsprog med vægt på den samlede form og materialer som mursten og træ.

Hertil føjedes dekorationer, der frit fabulerede over bygningernes historiske og nationale betydning. Hovedeksempler er Københavns Rådhus (1892-1905), Grundtvigskirken i København (1921-1940) og Stationsbyen på Landsudstillingen i Aarhus (1909), hvor man ønskede at påskønne og gøre den nationale egenart bevidst.

Musik

Inden for musikken gjorde nationalromantikken sig især gældende i anden halvdel af 1800-tallet i Øst- og Nordeuropa, dvs. i lande, der i modsætning til bl.a. Italien, Tyskland og Frankrig ikke havde en lang tradition for et nationalt tonesprog og for gensidig påvirkning af kunstmusik og folkemusik.

Karakteristiske udtryk for den musikalske nationalromantik er Edvard Griegs norske slåtter, Frédéric Chopins klaverværker inspireret af polsk dans (mazurka, polonæse), i Rusland De Fems bevidste afstandtagen fra den italienskpåvirkede musik samt Bedřich Smetanas og Antonín Dvořáks værker med rod i den tjekkiske tradition.

I Danmark ytrede nationalromantikken sig dels i interessen for folkeviserne (balladerne), dels i den specielle, men udefinerbare "danske tone" i musik af Friedrich Kuhlau, J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig