Pont-Aven-skolen, gruppe af unge kunstnere, der fra 1886 samledes omkring Paul Gauguin og Émile Bernard i den lille by Pont-Aven (senere også i den nærliggende Le Pouldu) på Bretagnes vestkyst.

Karakteristisk for de kunstnere, der indtil 1896 sluttede sig til gruppen, var en forenklet, stiliseret malestil med skarpt konturerede farveflader (se syntetisme).

Danske kunstnere som J.F. Willumsen, Mogens Ballin, G.F. Clement og Ludvig Find blev påvirket af Pont-Aven-skolen og de beslægtede Les Nabis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig