Søgeteksten manierisme er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

manierisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/18958/=ud_a_100267.mp3?revision=1

Agnolo Bronzino Allegori med Venus og Amor; maleri, 1545, National Gallery, London. Allerede Giorgio Vasari, renæssancekunstnernes biograf, gav en om end ukorrekt, så dog vejledende beskrivelse og tolkning af billedet. En indolent og triumferende Venus med guldæble og med kærlighedens pil omfavnes af den halvvoksne Amor på en måde, der betoner kærlighedens erotisk-pikante aspekt, hvorved gruppen fremstår som billede på dødssynden Vellyst. Bag dem kryber Jalousien sammen i skikkelse af en ældre kvinde, der i fortvivlelse river sig i håret. På den anden side af elskovsparret er Tåbeligheden parat til at kaste roser over dem, og det leende barn skjuler delvis Nydelsens farlige slangekrop og løvekløer, som fornægter denne lasts ellers uskyldige pigeansigt. Bagest er en gammel, bevinget mand med et timeglas i færd med at rive et draperi ud af hænderne på den maskerede Svigefuldhed som tegn på, at Tiden til sidst vil afsløre den sanselige kærligheds smertelige konsekvenser.

manierisme, stilretning inden for billedkunst og arkitektur, der opstod i 1520'erne i Italien, hvor den udvikledes parallelt med senrenæssancen, før den i begyndelsen af 1600-t. afløstes af barokken.

Manierismen opstod i Firenze med malere som Jacopo da Pontormo og Rosso Fiorentino; i Siena virkede på samme tid Domenico Beccafumi og i Parma Parmigianino.

De manieristiske kunstnere ønskede at levendegøre højrenæssancestilen ved at give figurerne mere bevægelighed samt lys og farve større kraft. Begge tendenser fandtes samtidig hos Michelangelo.

Ordet manierisme kommer af fransk maniéré 'søgt, manieret', af manière 'måde, manér', og -isme.

Til næste generation af manierister hører malerne Agnolo Bronzino, Giorgio Vasari og Giulio Romano samt billedhuggerne Giovanni Bologna og Benvenuto Cellini.

I Venezia nåede manierismen et højdepunkt med Tintoretto, der inspirerede El Greco i Spanien.

Francesco Primaticcio var blandt de mange udenlandske kunstnere, som den franske kong Frans 1. indkaldte for at udsmykke slottet i Fontainebleau. Sammen med sin landsmand Rosso Fiorentino forestod han i 1530'erne udførelsen af en række kombinerede maleri- og stukdekorationer. Medaljonens maleri af Danae, omgivet af frugter og grøntsager og kvindelige hermer i stukrelief, er fra Frans 1.s Galleri.

Frans 1. af Frankrig importerede italienske manierister til udsmykning af Fontainebleauslottet (se Fontainebleauskolen), og de påvirkede franske kunstnere som Jean Goujon.

Til Nederlandene nåede manierismen samtidig med renæssancen. I Antwerpen opstod i slutningen af 1500-t. en særlig nederlandsk manierisme, der i sin søgen efter at udtrykke størst mulig dynamik ofte benyttede lange, bevægede menneskeskikkelser.

Fra Nederlandene kom manierismen ca. 1600 til Norden, nu også præget af den tidlige barok, med kunstnere, der skulle udsmykke Christian 4.s bygninger, bl.a. Adriaen de Vries.

Udsmykningen af Rosenborg Slot er et eksempel på denne samtidige import af sen renæssance, manierisme og tidlig barok.

 

Arkitektur

Giulio Romano forestod opførelsen og udsmykningen af villaen Palazzo del Tè (1526-34) i udkanten af Mantova. Her ses den åbne hal Loggia di Davide med scener fra Davids liv i de fire lunetter under bueslagene; på den i baggrunden spiller han på harpe.

I manierismens arkitektur blev dekorationen betonet, og man søgte at skjule de bærende konstruktioner, så fornemmelsen af funktion blev sløret.

Et af de tidligste eksempler er Michelangelos forhal i Biblioteca Laurenziana i Firenze (1558-59), hvor væggene er rytmisk opdelt af søjler uden praktisk, bærende funktion og af pilastre, der på uklassisk vis smalner til forneden.

Tomme nicher og konsoller, der intet bærer, er manieristiske træk, som også Giorgio Vasari, Giulio Romano og Bartolommeo Ammannati anvendte.

I havekunsten tilførtes renæssancehavens rolige og ordnede udtryk i midten af 1500-t. et element af uro og usikkerhed. Et overordnet mål i manierismens haver blev at underholde gæsten, bl.a. ved mekaniske springvand, der med overraskende effekt uset kunne aktiveres af haveejeren.

Desuden opstod den ikonografiske have, hvor ejeren med forskellige referencer til bl.a. den klassiske mytologi og litteratur i havens udformning og kunstneriske udsmykning kunne udtrykke sine filosofiske idéer.

Kendte eksempler er Villa d'Este i Tivoli øst for Rom (påbegyndt 1549) og den samtidige Sacro Bosco ved Villa Orsini i Bomarzo nord for Rom. 

Renæssancearkitekturen nord for Alperne er i det store og hele præget af manierismen.

Musik

Manierisme har som stilbetegnelse mindre betydning i musikhistorien end i kunsthistorien. Ars Nova-stilen udviklede sig ca. 1370-1400 til en manieristisk stil (Ars subtilior) med sindrig rytmik og notation.

Også stilbevidstheden i senrenæssancen i slutningen af 1500-t., fx den ekstreme "overraskelsesstil" hos en madrigalkomponist som Carlo Gesualdo, er blevet kaldt manieristisk.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_100267.mp3 (8.13 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

01/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
02/12/2013
sthornval
26/11/2013
Marie-Louise Hammer
09/09/2012
Ekspert
HRJ
Oprindelige forfattere
EBuc
01/02/2009
ENyh
01/02/2009
PER
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki