nyklassicisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jacques-Louis David Horatiernes ed; maleri, 1784. Louvre. Maleriet, der er et af nyklassicismens hovedværker, blev Davids gennembrudsbillede på Salonen i Paris i 1785. Horatierne var trillingebrødre fra Rom, der skulle afslutte en krig mod byen Alba Longa ved at kæmpe med trillingerne Curiaterne derfra. På Davids billede ses Horatierne før kampen i færd med at sværge over for deres far; en søster til dem var forlovet med en af Curiaterne.

nyklassicisme, neoklassicisme, stilretning i europæisk og amerikansk kunst, arkitektur og kunsthåndværk, der tog udgangspunkt i antikkens græske og romerske kunst.

Nyklassicismen opstod i Rom omkring midten af 1700-t. og blev dyrket langt op i 1800-t. Dens idémæssige grundlag udformede arkæologen J.J. Winckelmann i Gedanken über die Nachahmung der griechischen Werke in der Malerei und Bildhauerkunst (1755), hvor en af maksimerne for udviklingen af en ny kunst var "ædel enfold og stille storhed".

Udgravningerne i Herculaneum og Pompeji gav retningen nyt, håndgribeligt stof at arbejde ud fra, ikke mindst efter udgivelsen af beretninger om fundene, fx i Le antichità di Ercolano (1757 og senere).

Billedkunst.

Blandt de første malere, der kendte Winckelmann og forsøgte at føre hans idéer ud i livet, var A.R. Mengs, der virkede mest i Italien og Spanien. Stilen bredte sig over hele Europa og Nordamerika, og ofte indgik den i en interessant symbiose med sin følsomme modpol, romantikken.

Heraf opstod måske de mest originale udtryk, fx hos G.B. Piranesi, William Blake, Antonio Canova, J.T. Sergel og J.H. Füssli, mens den blotte imitation af antikkens form- og linjesprog ofte endte i gold manér.

I Frankrig udviklede J.-L. David et heroisk og moraliserende maleri; som lærer for bl.a. J.-A.-D. Ingres og danskerne J.L. Lund og C.W. Eckersberg fik han stor betydning for stilens udbredelse.

Nyklassicismen nåede ret hurtigt Danmark og udvikledes af malere som Peder Als og N.A. Abildgaard, kobberstikkeren J.F. Clemens samt billedhuggerne J.-J. Saly, Johannes Wiedewelt og frem for alle Bertel Thorvaldsen.

 

Arkitektur

C.F. Hansen. Tegning af et jonisk kapitæl til Christiansborg Slotskirkes søjleforhal. Slotskirken blev opført 1810-26.

Den nyklassicistiske bygningskunst hentede inspiration i antikkens bygninger og hos 1500-t.s italienske arkitekter, især Palladio.

I Frankrig byggede man tillige på den klassicistiske tradition fra 1600-t.; her er Petit Trianon i Versailles, opført 1762-68 af A.-J. Gabriel, og Germain Soufflots Panthéon i Paris (1757-89) blandt den tidlige nyklassicismes, Louis-Seize-stilens, hovedværker.

Senere fulgte C.-N. Ledoux' strenge revolutionsarkitektur og Napoleontidens empire med arkitekter som Charles Percier og P.-F.-L. Fontaine.

I England var palladianismen fra begyndelsen af 1700-t. et af udgangspunkterne for nyklassicismen, der her rummede William Chambers' græskorienterede former og Robert og James Adams mere personlige stil, for i 1800-t. at munde ud i Greek Revival, der også prægede arkitekturen i USA.

Berlin. Gendarmenmarkt. Karl Friedrich Schinkel. Schauspielhaus opført 1818-21.

Tyske arkitekter fik først efter 1800 europæisk betydning, fx Karl Friedrich Schinkel i Preussen og Leo von Klenze i München. Den tidlige svenske nyklassicisme, gustaviansk stil, repræsenteres af bl.a. C.F. Adelcrantz; kongeslottet i Oslo opførtes 1823-48 af H.D.F. von Linstow, og C.L. Engels offentlige bygninger kom til at præge Helsinkis centrum.

I Danmark introduceredes nyklassicismen allerede i 1757 med den franske arkitekt N.-H. Jardins indretning af spisesalen i Moltkes Palæ på Amalienborg. Hans elev C.F. Harsdorff og dennes elev C.F. Hansen var de betydeligste repræsentanter for stilen, der kom til udtryk i enkle og sparsomt dekorerede bygninger med pudsede mure.

Tessenows Festspielhaus ligger i Helleraus nordvestlige hjørne. Bygningen er karakteristisk ved sin afdæmpede og samtidig patetiske neoklassicisme, der vækker erindringer om en græsk tempelfront.

En ny klassicistisk bølge i 1900-t.s første årtier forkastede historicismen og søgte ny forenkling, i Tyskland hos arkitekter som Peter Behrens og Heinrich Tessenow, i Italien Novecento-bevægelsen; den svenske retning stod Sigurd Lewerentz og Gunnar Asplund for.

I Danmark søgte man inspiration i C.F. Hansens arkitektur, fx Carl Petersens Faaborg Museum (1915) og Hack Kampmanns og Aage Rafns Politigård i København (1918-23). De demokratiske idealer spillede en stor rolle for periodens arkitekter; dog gjorde de totalitære regimer i Sovjetunionen, Italien og Tyskland også flittigt brug af klassicismen med arkitekter som Albert Speer og Marcello Piacentini. Se også klassicisme.

Kunsthåndværk

Endnu ind i 1760'erne kombineredes rokokoens former med klassicismens ornamenter (rokokoklassicisme). Herefter fulgte en periode, betegnet Louis-Seize, hvor de lige linjer og geometriske former dominerede.

I 1790'erne veg tyngden og det skulpturelle for directoirestilens lethed i former og dekorationer, der i begyndelsen af 1800-t. afløstes af empirens tyngde, understreget af tilbageholdenhed i ornamentikken. Senklassicismens kendetegn er en mere grafisk ornamentik, hvor inspiration fra forskellige tider og områder langsomt førte over i historismen.

I Sverige omfatter nyklassicismen bl.a. gustaviansk stil og Karl Johan-stil, i Tyskland biedermeier, i Danmark Christian 8.s stil og i England bl.a. regency.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
07/06/2013
MHansen
07/06/2013
Redaktionen
02/05/2013
Oprindelige forfattere
ALThy
01/02/2009
MG-J
01/02/2009
Munk
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki