allegori

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Allegori. Tizian Den himmelske og den jordiske kærlighed; maleri, ca. 1515, Galleria Borghese, Rom. Allegorier kan være klare og entydige, men de kan også være dunkle og vanskeligt tilgængelige. Dette billede af Tizian har i tidens løb fristet til mange forskellige fortolkninger, men ingen af dem har slået overbevisende igennem. Det allegoriske indhold er derfor usikkert. Titlen har billedet først fået et par hundrede år efter, at det blev malet; da tolkede man det som en allegori over de to sider af kærligheden, den himmelske, repræsenteret af den nøgne kvinde (den ubesmykkede kærlighed), og den jordiske, repræsenteret af den påklædte. En senere tolkning har koncentreret sig om den vingede amorin, der rækker sin hånd ned i brøndens vand. Er billedets motiv slet og ret en jordisk kvinde, der i et elskovsanliggende rådspørger kildenymfen ved hendes orakel? I de forskellige tolkningsforsøg indgår tillige brøndens eller sarkofagens relieffer, blomsterne og baggrundens landskaber og bygninger.

allegori, "at sige noget andet", sindbillede, en sproglig eller billedlig fremstilling, som har overført betydning, dvs. udtrykker noget andet end det, som helt konkret fortælles eller vises. Både idéer og begreber kan anskueliggøres ved personer eller ved symboler. Manden med leen og timeglasset er således en allegori på døden. Fremstillinger af leen og timeglasset alene er derimod symboler på døden. Se også symbol, emblematik.

Ordet allegori kommer af græsk allegoria, af allo- og agoreuein 'tale', egl. på torvet agora.

Som retorisk figur (se talefigur) findes allegorier i taler, digtning og billedkunst. At tolke allegorier vil sige at afdække en "egentlig" mening med en given tekst bag den bogstavelige. Allegorisk metode spillede en betydelig rolle i antikken; stoikerne brugte allegorier til filosofisk omtolkning af religiøse forestillinger, en tendens, der forstærkedes i senantikken, fx hos Plutarch. Allegorisk metode benyttedes i vid udstrækning i jødisk og kristen bibelfortolkning, og metoden blev udviklet til en "videnskabelig" hermeneutik; se også alexandrinske skole og Filon fra Alexandria. Hos Augustin fik den en særlig dybde.

Allegoriske billeder findes i antikkens kunst og optræder hyppigt i middelalderkunsten, hvor et abstrakt begreb eller en sammensat tankemæssig forestilling er fremstillet ved hjælp af symbolske billeder, personer eller enkeltsymboler med en på forhånd fastlagt betydning: En kvinde med bind for øjnene og sværd og vægt i hånden symboliserer upartiskhed og er en allegori på Justitia, retfærdigheden; de genstande, der s.m. personen karakteriserer denne (bind, sværd og vægt), kaldes attributter.

Nicolas Poussin Digterens inspiration; maleri, ca. 1630. Louvre. Apollon med sin lyre sidder mellem digtekunstens muse, Kalliope, og den henførte digter, omgivet af putti med laurbærkranse. Farverne og lyset, der stråler lavt ind fra venstre, røber malerens inspiration fra den venetianske malerkunst.

Grundlaget for allegorien var middelalderens teologisk-filosofiske verdensopfattelse, ifølge hvilken alting i universet i analogi henviser til Gud. I renæssancen indførte man de antikke guder og mytologiske figurer i ofte indviklede allegorier, som det fx ses i flere af Botticellis malerier. Allegorien nåede sit højdepunkt under barokken, både i modreformationens tjeneste og i mere verdsliggjort form som led i dyrkelsen af enevoldskongen. Fra og med romantikken blev allegorien anset for at være gold konvention i modsætning til symbolet, samtidig med at allegorien mistede sin almene reference.

Med postmodernismen har allegorien igen fået aktualitet, først og fremmest gennem Walter Benjamins genformulering af begrebet. Allegorien betegner her en billedform, som hos fx billedkunstneren Robert Rauschenberg, der arbejder med allegorilignende elementer, men uden den facitliste, som de traditionelle allegorier havde i de ikonografiske håndbøger, som fx Cesare Ripas Iconologia (1595).

Inden for litteraturen fik Paul de Man særlig betydning, idet han med sine skrifter om retorik-begrebet lancerede en moderne "sekulariseret allegori", baseret på en sprogopfattelse, hvor tegnenes organisering ikke er stabil. I modsætning til den klassiske allegori hentyder den sekulariserede ikke til en bestemt, fastlagt tankebygning eller dogmatik.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om allegori i Symbolleksikon og i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Allegori. Sagnet om Rottefængeren fra Hameln inspirerede i 1942 Hans Scherfig til denne allegoriske fremstilling af nazismen (personificeret i Adolf Hitler) som moralsk og ideologisk forfører.

© Dette billede må du ...

Allegori. Tizian Den himmelske og den jordiske kærlighed; maleri, ca. 1515, Galleria Borghese, Rom. Allegorier kan være klare og entydige, men de kan også være dunkle og vanskeligt tilgængelige. Dette billede af Tizian har i tidens løb fristet til mange forskellige fortolkninger, men ingen af dem har slået overbevisende igennem. Det allegoriske indhold er derfor usikkert. Titlen har billedet først fået et par hundrede år efter, at det blev malet; da tolkede man det som en allegori over de to sider af kærligheden, den himmelske, repræsenteret af den nøgne kvinde (den ubesmykkede kærlighed), og den jordiske, repræsenteret af den påklædte. En senere tolkning har koncentreret sig om den vingede amorin, der rækker sin hånd ned i brøndens vand. Er billedets motiv slet og ret en jordisk kvinde, der i et elskovsanliggende rådspørger kildenymfen ved hendes orakel? I de forskellige tolkningsforsøg indgår tillige brøndens eller sarkofagens relieffer, blomsterne og baggrundens landskaber og bygninger.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/05/2011
Ekspert
MSH
Oprindelige forfattere
ILKol
29/01/2009
JFaf
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki