dyre- og plantesymbolik

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hathor afbildet med kohorn og solskive på hovedet. Dette statuefragment fra Nye Rige stammer fra Hathortemplet ved Serabit el Khadim på Sinai, hvor Hathor blev tilbedt som herskerinde over smykkestenen turkis, som egypterne hentede på dette sted. Hathor var ligeledes herskerinde over ametyst og i det hele taget over de fremmede områder, hvorfra egypterne fik bl.a. mineraler. Hendes forbindelse med halvædelsten kan ses som en følge af, at hun er gudinde for kærlighed, musik, glæde og skønhed.

dyre- og plantesymbolik, spiller en stor rolle i næsten alle kulturer. Forskellige egenskaber ved dyr og planter overføres på mennesker og guder. Hvad dyrene angår, er der meget, de er bedre til end mennesker. De kan have bedre sanser, være hurtigere, stærkere og udstyret med bedre instinkter.

Dette forhold er erkendt, bl.a. hos naturfolk og i ældre kulturer, og fra at beundre og måske misunde dyrene er der ikke langt til at dyrke guder med dyreskikkelse eller som blandingsvæsner. Vi kender det fx fra egypternes Amon med vædderhoved, Hathor med kohoved etc. I den græske mytologi antog Zeus dyreskikkelser for bl.a. at erobre jordiske piger, han begærede, han kom til Leda som en svane, til Europa som en tyr.

I Det Gamle Testamente Ezekiel i en vision fire livsvæsner ved Guds trone, der havde træk fra mennesket, oksen, løven og ørnen (Ezekiel 1,4-10). De samme fire væsner går igen i Johannes' Åbenbaring, ligeledes som udtryk for aspekter ved det guddommelige væsen for siden hen (100-t. e.Kr.) at blive tolket som evangelistsymboler. I Det Nye Testamente omtales Helligånden som en due, og Jesus kaldes bl.a. Guds lam og Løven af Juda stamme.

Dyr og planter får deres symbolbetydninger først og fremmest ud fra de associationer, deres udseende og egenskaber har givet anledning til. Navnlig i middelalderen hentede man desuden inspiration ved læsning af det senantikke værk Physiologus (Naturforskeren) og de deraf afledte dyrebøger (se bestiarium). Heri beskrives og udlægges (symbolsk/allegorisk) en lang række dyrs udseende og adfærd.

På slottet i Angers i Frankrig findes en serie gotiske billedtæpper fra slutningen af 1300-t. kaldet Apokalypsen fra Angers. På overgangen mellem kap. 12 og 13 i Johannes' Åbenbaring overgiver den syvhovedede drage sin magt til dyret fra havet, her fremstillet med syv løvehoveder. Det er et forvarsel om den grusomme verdenshersker med tallet 666, der beskrives senere i kap. 13. Forud herfor har dragen forfulgt kvinden, der er klædt i Solen (tydeligt vævet som Maria), for at sluge hendes barn, så snart hun fødte, men Gud og ærkeenglen Mikael forhindrede det. Apokalypsen fra Angers er en blandt mange ikonografiske forløbere for Albrecht Dürers skelsættende træsnitserie fra 1498.

Inden for plantesymbolikken er især blomstersymbolikken udbredt. I visse tilfælde vidner de populære betegnelser om den betydning, de tillægges, fx forglemmigej, hvor farven blå forbindes med trofasthed. Den hvide lilje er navnlig blevet brugt som symbol for Marias jomfruelighed, den røde rose som udtryk for Jesu kærlighed og blod/lidelse osv.

Dyre- og plantesymbolikken er meget kompleks, og den konkrete betydning må som regel søges inden for den tidsmæssige, kulturelle og kunstneriske sammenhæng, hvori symbolerne optræder. Se også blomstersprog.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
21/01/2014
Ekspert
MSH
Oprindelig forfatter
HJFr
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki