© Bridgeman Art Library/Santa Maria Novella, Firenze
Mandorla. Svævende sidder den triumferende Kristus i en mandorla, som her, ret usædvanligt, kranses af serafer, kærlighedens seksvingede engle. Udsnit fra altertavlen i Strozzi-kapellet i Santa Maria Novella-kirken i Firenze, malet 1354-57 af den italienske kunstner Andrea Orcagna.
mandorla, (ital., af mlat. amandula, se mandel), glorie i form af en tilspidset oval, der omgiver hele den glorificerede skikkelse, i middelalderens kristne billedkunst især Kristus, sjældnere Maria og andre. Den er først og fremmest et udtryk for hellighed og skal måske også i forbindelse med Kristus opfattes som et symbol for moderskødet og dermed udtrykke menneskevordelsen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki