Faktaboks

S. Birket-Smith

Sophus Birket-Smith

Født
28. april 1838, Randers
Død
1. oktober 1919, København
Portræt af S. Birket-Smith
Af .

S. Birket-Smith var en dansk bibliotekar og litteraturhistoriker. Han var i årene 1863-1909 ansat ved Universitetsbiblioteket i København, fra 1880 som dets leder. Birket-Smith iværksatte en række forbedringer af biblioteket, bl.a. i form af store katalogiseringsarbejder.

Han udfoldede en omfattende udgiver- og forfattervirksomhed, og her var de to tyngdepunkter det danske drama før Holberg og 1600-tallets danske memoirelitteratur. I 1869 udgav han det dengang nyfundne manuskript til Jammers Minde af Leonora Christina, hvis liv han skildrede i et tobindsværk 1879-81.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig