Håndskriftsamling, samling af fortrinsvis litterære manuskripter, musikmanuskripter eller dagbøger, breve mv. af kulturhistorisk interesse. Det Kgl. Bibliotek i København rummer en stor samling med særlig dansk relevans. Se også den Arnamagnæanske Håndskriftsamling.