Faktaboks

Hans Reitzel
Født
14. december 1918
Død
18. oktober 2001

Hans Reitzel, 14.12.1918-18.10.2001, dansk bogforlægger. Efter uddannelse i boghandel og på forlag etablerede han i 1949 sit eget forlag, Hans Reitzels Forlag A/S, som hurtigt markerede sig ved kvalitetsbevidste udgivelser af skønlitteratur, ofte af erotisk art, bl.a. af Henry Miller og Jean Genet, og debatskabende, progressiv psykologisk og pædagogisk litteratur, fx A.S. Neills bøger, Sigmund Freuds hovedværker og Den lille røde bog for skoleelever (1969). Forlaget udgav også billigserier og tidsskriftet Perspektiv.

Hans Reitzel, der i 1969 modtog PH-prisen, overdrog i 1984 forlaget til Munksgaardgruppen og 1998/99 indgik det i Gyldendalgruppen. Hans Reitzels Forlag er i dag en del af Gyldendal Akademisk, der desuden omfatter forlagene Munksgaard Danmark og Akademica.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig