Norstedt, P. A. Norstedt & söner, svensk bogforlag, grdl. 1823. I 1800-t. udgav det navnlig juridisk litteratur, mens det i 1900-t. fik stor litterær betydning under ledelse af brødrene Carl G. og Thorsten Laurin, og udgivelserne prægedes af udsøgt typografi, især takket være Akke Kumlien og Karl-Erik Forsberg.

I 1930 indgik Norstedt i Esselte, i 1990 i Liber AB, og det blev, med undtagelse af jura og ordbøger, i 1997 købt af KF Media (Kooperativa förbundet). I 2016 blev det købt af lydbogsforlaget Storytel.

Det med forlaget forbundne Kungl. tryckeriet udskiltes i 1973.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig