Faktaboks

Johann Gutenberg

Johann Gensfleisch zum Gutenberg

Født
1397, Mainz, Tyskland
Død
3. februar 1468, Mainz, Tyskland
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødselsår

Johann Gutenberg. Portræt; træsnit.

.

Johann Gutenberg var en tysk guldsmed og siden bogtrykker i Mainz. Han anses almindeligvis for opfinderen af bogtrykkerkunsten i betydningen massefremstilling af bøger trykt med løse typer.

Gutenberg eksperimenterer med skriftstøbning

Det er kun lidt, man ved om Gutenbergs liv. Han blev født under faderens navn Gensfleisch i Mainz, hvor han virkede det meste af sit liv og siden døde. Senest fra 1438 opholdt han sig i Strasbourg, hvor han formentlig eksperimenterede med skriftstøbning og satsfremstilling.

I 1444 vendte han tilbage til Mainz. Et kompagniskab med den velhavende Johann Fust satte ham i stand til at udføre sine første trykarbejder, som menes at have været kirkelige afladsbreve og andre småtryk, hvoraf få eksemplarer er bevaret i Gutenbergmuseet i Mainz (oprettet 1901).

Ingen af Gutenbergs trykarbejder bærer hans navn, men boghistorikere har ud fra typografiske kendetegn – blandt andet hans typemateriale – identificeret enkelte sikre Gutenbergtryk.

Tekstur kaldes skriften fordi en bogside sat i skriften kan ligne et vævet stof.

Gutenbergbibelen

Side fra Gutenbergbibelen

Begyndelsen af Johannes' Åbenbaring; side i Gutenbergs 42-linjede Bibel, der er på latin, og som det tog Gutenberg to år at trykke (antagelig 1453-55), bl.a. fordi han ikke havde typemateriale nok til så stor en opgave. Når et mindre antal sider var trykt i det ønskede oplag, måtte typerne lægges tilbage i deres rum i sættekassen, så de kunne sættes igen til trykning af de næste sider.

Side fra Gutenbergbibelen
Det Kongelige Bibliotek.

Berømtest er den såkaldte 42-linjede bibeludgave, Gutenbergbibelen, der menes at være trykt i Mainz 1453-1455. Dette tobindsværk i folioformat, der er blandt 1400-tallets prægtigste og mest veludførte bøger, blev trykt med skriftarten tekstur i et oplag af højst 200 eksemplarer. I vor tid er bevaret 48, de fleste i ukomplet stand, således også Det Kongelige Biblioteks eksemplar, som mangler bind 1.

I 1455 gik Gutenberg konkurs og blev dømt til at afstå trykkeriet til sin kreditor, Fust, som videreførte det sammen med Peter Schöffer, tidligere mestersvend hos Gutenberg og snart Fusts svigersøn. En gammel myte om, at bogtrykkerkunsten i virkeligheden skulle være opfundet allerede i 1430'erne af en nederlænder ved navn Laurens Coster er for længst aflivet af forskningen.

Sine sidste år levede Gutenberg af en lille pension fra ærkebispen i Mainz og antages ikke at have genoptaget sit arbejde.

Et teknologisk gennembrud

Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i Europa var både et teknologisk gennembrud inden for bogfremstilling og et lærdomshistorisk gennembrud for vesterlandsk kultur. Bogfremstilling med tryk fra løse blytyper, der kunne genbruges til nye bøger, gjorde med tiden en ende på middelalderens møjsommeligt udførte, håndskrevne bøger, som den kundskabssøgende måtte rejse for at finde i det bibliotek eller kloster, hvor bogen fandtes. Gutenbergs teknik med enkeltvise bogstavtyper var enerådende frem til 1800-tallets slutning og var i brug til mange slags trykarbejder helt frem til 1950'erne.

Et paradigmeskift i vestens kultur

Massefremstillingen af totalt ens eksemplarer af den samme bog skabte en boghandel og et forlagsvæsen, der kunne sprede eksemplarer ud over hele Europa. Nu kunne forskere sidde forskellige steder i Europa, hver med identiske eksemplarer af den samme videnskabelige tekst. Det skabte et nyt samarbejde mellem de lærde på tværs af landegrænser og var den vigtigste årsag til, at det lærde Europa i 1500-tallet kunne befri Vesten for middelalderlig overtro og bane vejen for folkelig oplysning. Mange begivenheder siden 1500-tallets begyndelse kunne ikke have fundet sted uden udbredelsen og tilstedeværelsen af trykte bøger, fx Reformationen og Renæssancen.

Man kan kalde Gutenbergs opfindelse af og udbredelsen af det trykte ord for et af de sjældne paradigmeskift i kulturen; måske vil fremtiden kalde vor tids digitale kultur for det samme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig