Faktaboks

K.F. Plesner

Knud Frederik Plesner

Født
20. januar 1898
Død
31. maj 1968

K.F. Plesner var en dansk bogsamler, litteraturhistoriker og gymnasielærer 1924-68. Foruden disputatsen fra 1930 om J.S. Sneedorff, bogen Bøger. Essays for bogsamlere (1942) og den vigtige Baggesen Bibliografi (1943) består hans forfatterskab af talrige essays og bøger om den trykte bogs kulturhistorie – eksempelvis Danske bogsamlere i det nittende århundrede (1957) – typisk i egen bogtilrettelæggelse og i smukt typografisk udstyr. Grundlæggende i dansk sammenhæng er Bøger og bogsamlere. Bibliofiliens historie (1962).

Litteratur

Reirslev, Flemming: Mellem (Plesners) reoler. K.F.Plesner 1898 – 1968 (i: Danske bogsamlere i det 20. århundrede. I. Essays. Red: Christian Sørensen og Christian Kaaber. Dansk Bibliofil-Klub/ Forening for Boghaandværk, 2017 (Bogvennen 2011 – 2012) S. 268 – 273.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig