typografi

© Danmarks Grafiske Museum

Typografi. I løbet af 1970'erne skete den store tekniske forvandling i typografers arbejde med satsfremstilling; trods sættemaskinernes indtog i 1800-t. havde arbejdsprocesserne med blysats været genkendelige i 500 år. Fotografiet øverst viser sætteriet i Carl Allers Etablissement A/S, 1902; håndsættere fremstiller satsen med løse blytyper fra sættekasser, mens der i baggrunden tv. trykkes korrekturtryk, som den siddende mand i forgrunden læser og retter. Endnu dengang stod typograferne også for produktets grafiske formgivning. I nutiden foregår grafiske formgiveres arbejde som elektronisk skærmarbejde. På billedet nederst fra 2000 gøres en digital sats klar til trykning.

typografi, (af gr. typos 'slag, præg', se -typi, og -grafi), indtil ca. 1900 synonym for bogtryk eller bogtrykkerkunst i bredeste betydning. I nutiden betegnelse alene for satsfremstilling, herunder den grafiske formgivning (tilrettelæggelsen) af trykarbejdet, indskrivning af teksten (sætningen) samt ombrydning af satsen til færdige sider med placering af evt. illustrationer; denne sidste arbejdsgang hed montage i tidsrummet forud for de elektronisk styrede trykmetoder. Hele satsfremstillingsprocessen kaldes nu ofte prepress.

De færdigombrudte sider leveres til trykkeriet, enten som fotosat film, der skal kopieres over på trykplader til en trykpresse, eller i elektronisk form som en digital fil, der enten kan indlæses i en fotosætter, hvorefter filmversionen kan udkøres, eller kan indlæses i en pladebrænder, såkaldt computer to plate-produktion (CTP). Se også desktop publishing.

Betegnelsen typografi blandt de tekniske oplysninger om en bestemt bogs produktion henviser i nutiden kun til formgivningsdelen af det typografiske arbejde. Denne nutidige betydning satte sig igennem ca. 1890 i kraft af fagskolernes opdeling af faget i to forskellige uddannelsesretninger for hhv. sættere og trykkere.

Typografisk formgivning begynder med en vurdering af en foreliggende opgaves karakter, målgruppe og grafiske muligheder. Et layout for publikationen skitseres (formgivningsprocessen), herunder bestemmelse af udgivelsens format, klummens (spaltens) bredde (målt i cicero), skriftsnit, skriftgrad (målt i typografiske punkt), skydning, dvs. linjeafstand, samt marginforhold og placering af evt. illustrationer. Omfangsberegning, materialevalg og kalkulation inden for opgavens budget foretages.

Derefter går prepress-processen videre med indskrivning (sætningen) af manuskriptet, der korrekturlæses af forfatteren, forlagsredaktøren o.a., hvorefter evt. fejl rettes. Satsens udslutning (justering af ordmellemrum), begrænsning af orddelinger ved linjeskift, udligning af evt. bogstavmellemrum (spatiering), undvigelse af horeunger samt indføjelse af evt. overskrifter (rubrikker) sker samtidig med ombrydningen, der er en opdeling af satsen i sider; oprettelse af sidetal (paginering) sker automatisk. Oftest får tekstens forfatter lejlighed til at læse en sidste indholdskorrektur på satsen, hvorefter selve trykarbejdet kan påbegyndes.