Bibliothèque nationale

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Bibliothèque nationale, Frankrigs nationalbibliotek, der kan føres tilbage til Ludvig 11., konge 1461-83. Hans manuskriptsamling blev i 1544 sammenlagt med den daværende konge Frans 1.s bogsamling under betegnelsen Librairie du Roi. Colbert flyttede samlingen til sit palæ i Paris, og i 1692 blev den åbnet for offentligheden. Under Revolutionen blev biblioteket forøget med bøger fra adelige bogsamlinger, der blev konfiskeret over hele Frankrig.

Bibliothèque nationale har siden 1537 modtaget pligtaflevering. Bestand: 11 mio. bøger, 500.000 tidsskrifter, 600.000 kort og 130.000 manuskripter (1992).

Siden Colberts tid har Bibliothèque nationale haft til huse i et bygningskompleks ved Palais Royal i Paris; en større udvidelse i 1800-t. omfattede bl.a. en bemærkelsesværdig læsesal (1862-68) af arkitekten Henri Labrouste, som med industriens nye materialer jern og terrakotta skabte et historicistisk interiør med kuppelhvælv på spinkle søjler.

I anden halvdel af 1990'erne vil en nyopført biblioteksbygning, tegnet af arkitekt Dominique Perrault, blive taget i brug. Den ligger i 13. arrondissement på kajen ned til Seinen og består af et firkantet, grønt anlæg med et ca. 80 m højt bogtårn i hvert af de fire hjørner; den skal rumme 3550 læsepladser og være udstyret med den nyeste teknologi. Bøger, tidsskrifter og de audiovisuelle samlinger overflyttes. I den gamle bygning forbliver en række specialsamlinger (mønt- og medaljesamlingen, håndskrifter, landkort og billeder, herunder den meget store fotografisamling). De to biblioteker udgør en administrativ helhed under fællesnavnet Bibliothèque nationale de France.


 

Bibliotekets hjemmeside

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
17/02/2009
Ekspert
Svend Larsen
Oprindelige forfattere
BMel
29/01/2009
KNP
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki