Einar Hansen, 1902-1994, dansk-svensk forretningsmand og mæcen. Efter handelsuddannelse i Danmark bosatte han sig 1922 i Malmø og tog initiativet til Svensk Uppslagsbok. Han blev hurtigt en førende skikkelse inden for forlagsverdenen (Allhems förlag) og papirindustrien og skabte rederiet Clipper. Hansen understøttede på storslået vis kunst og forskning på begge sider af Øresund. Boghistorien havde hans store interesse, og i 1987 muliggjorde donationer fra ham oprettelsen af et professorat i bog- og bibliotekshistorie ved Lunds universitet. Han blev æresdoktor i Lund i 1969.