Subskription, (af sub- og afledn. af lat. scribere 'skrive'), især i 1800-t. og første halvdel af 1900-t. en meget anvendt salgsform for store bogværker og leksika, udgivet løbende i hæfter eller enkelte bind; fx blev Dickens' romaner solgt i hæfteform. Subskribenterne binder sig til at aftage hele værket og betaler, efterhånden som de enkelte hæfter eller bind udkommer eller i aftalte rater. Udgiverne får derved deres investering og indtægter fordelt over hele udgivelsesperioden. Salgsformen eksisterer stadig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.