Pergament, kalve-, gede- og fåreskind, som ved at blive renset, skærfet, skrabet, udspændt og tørret gøres egnet til at skrive på.
Navnet knytter det til Pergamon, hvor det blev almindeligt fra 200-t. f.Kr. og derfra udbredt i den antikke verden.
Det fortrængte i middelalderen papyrus og havde bl.a. den fordel at det var mere holdbart og lettere kunne falses og sammenhæftes til til bøger i kodeks-form.
Pergament var dominerende i Europas middelalder, men måtte især efter bogtrykkets udbredelse vige for det væsentlig billigere papir. Som materiale til bogbind var det især benyttet i 1600- og 1700-t.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.