Valdemar Hansen, 1881-1967, dansk bibliotekar og filosofisk forfatter, af konfessionelle grunde nægtet adgang til at afslutte teologisk embedseksamen; bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek 1916-51. Af hans værker må især fremhæves William James og det religiøse (1936) og K. Kroman. Træk af en dansk Filosofs Liv og Tankeverden (1952). Han har endvidere skrevet om Harald Høffding og om nyere fransk filosofi.