British Library, det britiske nationalbibliotekssystem, grdl. 1973. Af dets to publikumsafdelinger ligger udlånssektionen i Boston Spa, Yorkshire, hvor også den bibliografiske sektion, der har ansvaret for udgivelsen af nationalbibliografien, er placeret. Referencesektionen, som er præsensbibliotek, ligger i London. Her findes også forsknings- og udviklingssektionen.

British Library er et universalbibliotek. Dets samlinger af humanistisk og socialvidenskabelig litteratur (nu ca. 13 mio. bind) bygger på British Museums bibliotek, der i Antonio Panizzis cheftid, 1837-66, gennemgik en rivende udvikling og i 1857 blev opstillet i det berømte kuppelrum, tegnet af Panizzi selv. Biblioteket har modtaget pligtaflevering siden 1757, da Old Royal Library indgik i British Museum.

Londonafdelingerne af British Library vil i 1990'ernes anden halvdel blive samlet i en ny bygning i bydelen Saint Pancras.

Bibliotekets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig