Sveriges biblioteker

Sveriges nationalbibliotek er Kungliga biblioteket i Stockholm, hvis oprindelse går tilbage til bogsamlinger fra 1500- og 1600-tallet opbygget af især dronning Kristina. Uppsala universitetsbibliotek og Lunds universitetsbibliotek er meget betydelige som forskningsbiblioteker og i kraft af deres historiske samlinger.

Universitetsbibliotekerne i Stockholm og Göteborg bygger til dels på ældre bestående samlinger; således forenedes Stockholms universitetsbibliotek i 1978 med det naturvidenskabelige Kungliga Vetenskapsakademiens bibliotek (grundlagt i 1739). Göteborgs universitetsbibliotek var fra 1890 et kommunalt forskningsbibliotek, men overgik i 1961 til universitetet. 1900-tallets universitetsbiblioteker, Umeå (grundlagt i 1948) og Linköping (grundlagt i 1961), er i stærk vækst.

Blandt fagbibliotekerne er de tekniske de største: Kungliga tekniska högskolans bibliotek i Stockholm (grundlagt i 1826) og Chalmers tekniska högskolas bibliotek i Göteborg (grundlagt i 1829). Sveriges lantbruksuniversitets bibliotek med hovedsæde i Uppsala (grundlagt i 1848) betjener læreanstalter flere steder i landet. Meget vigtigt for den medicinske forskning er Karolinska Institutets bibliotek och dokumentationscentral (grundlagt i 1810).

Nutidens folkebiblioteker går til dels tilbage til de store folkrörelsers oplysningsvirksomhed, især afholds- og arbejderbevægelsen. Fra 1905 ydedes statstilskud, der fra 1912 administreredes af det rådgivende Statens biblioteksbyrå. Siden 1966 ydes der kun tilskud til de 24 centralbiblioteker (länsbiblioteker) og til fælles anliggender, mens de enkelte biblioteker er rent kommunale institutioner, som de gamle foreningsbiblioteker gradvis er gået op i. Nogle länsbiblioteker har historiske samlinger, der går tilbage til gamle stiftsbiblioteker (Linköping, Skara, Västerås, Växjö).