Bibliotekar, fagligt uddannet biblioteksmedarbejder, i Danmark med fireårig uddannelse fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidl. Danmarks Biblioteksskole), siden 1985 med betegnelsen bibliotekar DB, beskæftiget i offentlige folke- eller forskningsbiblioteker eller i private foretagender. I Danmark har bibliotekaruddannelsen fundet sted siden 1918, indtil 1956 alene for folkebibliotekerne.

I forskningsbiblioteker arbejder tillige akademisk uddannede medarbejdere med en supplerende biblioteksfaglig uddannelse fra Det Informationsvidenskabelige Akademi som forskningsbibliotekarer. Skolebibliotekarer er folkeskolelærere med en supplerende tremåneders uddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole. Se også børnebibliotek.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig