Haase, P. Haase & Søns Forlag, fra 2006 Haase & Søns Forlag, dansk bogforlag og boglade, videreførte 1915 Lehmann & Stages ansete firma, der 1877 havde overtaget Gyldendals boglade i Klareboderne. Forlagets københavnske boglade ophørte i 1993; den var længe hovedforhandler af bl.a. svensk og romansk litteratur. Under besættelsen var bogforlaget aktiv som formidler af ucensureret litteratur.