Faktaboks

Eli Reimer
Født
23. oktober 1916
Død
7. februar 2001
Eli Reimer
Af /© Lars Rohde.
Licens: CC BY NC SA 4.0

Eli Reimer var en dansk typograf, grundlægger af og studieleder ved Den Grafiske Højskoles formgivningsstudium 1956-1983. Han spillede en væsentlig rolle ved de grafiske fags overgang fra blysats til fotosætning i Danmark.

Gennem egne eksperimenter, undervisning og forfattervirksomhed udbredte han sansen for typografisk kvalitet i grafisk kommunikation. I sin bog Den satstekniske udvikling (1968) redegør Eli Reimer kronologisk for udviklingen i satsproduktion fra Gutenbergs blytyper til digitale satssystemer, og i det posthumt udgivne store værk Skriften vort vigtigste værktøj, redigeret og færdiggjort af Henrik Birkvig (2003) behandler Reimer trykskrifternes historie og typologi med særligt henblik på nutidens digitale fonte.

I 1980 modtog han Forening for Boghaandværks Ærespris. Eli Reimer var sin generations lærdeste, danske skrifthistoriker.

Litteratur

  • Det er bare typografi. Redigeret af Bent Rohde. En samling artikler tilegnet Eli Reimer skrevet af hans gamle elever på Den Grafiske Højskole. København 1983

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig