Just Thiele var en dansk bogtrykker; brorsøn af Just Mathias Thiele.
Just Thiele overtog i 1846 sin fars – Hans Henrik Thieles – bogtrykkeri og gjorde det snart til landets teknisk set mest moderne trykkerivirksomhed inden for bogtryk, litografi og kobbertryk. Firmaets faste opgaver for staten talte bl.a. danske frimærker 1852-1933, dansk-vestindiske indtil 1916 og islandske fra 1873, og for Nationalbanken danske og islandske pengesedler 1860-1918 og dansk-vestindiske pengesedler indtil 1916. Firmaet trykte også populære bøger, fx Folkekalender for Danmark (1852-1876) med bl.a. mange førstetryk af H.C. Andersens eventyr og lærde udgivelser for Videnskabernes Selskab med krævende illustrationstryk, hvilket var Just Thieles særlige speciale.
Indtil 1936 drev familien trykkeriet, der ophørte i 1937.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.