Kraftig forstørrelse af detalje i firefarvet bogtryk, hvor rasterpunkterne ses i linjer, der krydser hinanden.

Et raster er et fintmasket net af punkter, der aktiveres under skanningen af et billede ved fremstilling af en kliché, der kan adskille lysere og mørkere partier i et fotografi fra hinanden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet raster kommer af latin rastrum, 'instrument til at trække parallelle linjer', egentlig '(en) rive, (en) hakke', af radere 'kradse, skrabe'.

Et almindeligt fotografi er en analog repræsentation af sit motiv. Billedet indeholder kontinuerlige gråtoner og farvetoner, hvilket almindelige trykpresser ikke kan gengive naturtro uden at opdele motivets analoge struktur i punkter. Man er nødt til at rastrere fotografiet.

I 1800-tallets slutning løste man opgaven ved at benytte et fintmasket stofnet, hvorigennem man fotograferede sit billede og skabte en kliché. Snart efter kunne man fremstille en glasplade forsynet med et fintmasket net (rasternet).

I dag omdannes analoge billeder til digitale data og rasterpunkter via en såkaldt RIP (raster image processor) og kan gengives i flere forskellige teknikker.

"En hoppe med føl" Tegning af Otto Bache gengivet i Ude og Hjemme 1879, trykt fra metalkliché påført motivet fotografisk gennem et fintmasket trådnet, der opdeler tegningen i dens mørkere eller lysere partier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig