Bogbinder, erhvervsbetegnelse kendt i Danmark siden ca. 1500. Også på de fleste andre sprog indebærer betegnelsen den grundlæggende proces: at sammenhæfte løse ark til en bog. Bogbinderfagets udøvere har i de mellemliggende århundreder snart været selvstændige, snart ansat hos bogtrykker eller forlægger, og har som andre fagfolk haft uddannelsesforløb og organisationer: Københavns Bogbinderlaug 1649-1970, fra 1971 slået sammen med Centralorganisationen af Bogbindermestre i Provinsen (stiftet 1897), efter yderligere fusioner opgået i Grafisk Arbejdsgiverforening 1991.

Den traditionelle uddannelse blev i 1995 opsplittet, så læretiden nu gennemføres med speciale som industribogbinder eller som håndbogbinder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig