Guldsnit, I forbindelse med indbinding kan forgyldning af randen af en beskåren bogs blade foretages, enten på topsnittet alene eller på alle tre snit af bogen. Bogen sættes i pres, og bladranden dækkes med bladguld efter glatskrabning og grundering. Guldsnit skal glittes med en agatsten, og det kan ciseleres eller skjule et snitmaleri. Guldsnit på ubeskårne snit er muligt, men kræver arbejde med hvert enkelt blad.