Faktaboks

Carl S. Petersen

Carl Sophus Petersen

Født
29. april 1873, Købelev
Død
7. oktober 1958, København

Carl S. Petersen var en dansk overbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek 1924-1943.

Han blev cand.mag. i dansk i 1899 med græsk og latin som bifag og var 1897-1907 lærer i København. I 1901 blev han ansat ved Det kongelige Bibliotek, hvor han i 1924 blev overbibliotekar. Han var desuden lærer ved Statens Biblioteksskole 1918-1940.

Carl S. Petersen var i 1911 sammen med Lis Jacobsen stifter af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

I årene 1921-22 organiserede han de danske folkebiblioteker i Sønderjylland.

Ud over hovedværket Den danske Litteratur fra Folkevandringstiden til Holberg (1916-1929; 1. del af Illustreret dansk Litteraturhistorie, fortsat af Vilh. Andersen) og litteraturhistoriske afhandlinger har han leveret vægtige bidrag til lærdomshistorien (kartografi, arkæologi) og bog- og bibliotekshistorie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig