koreografi

Koreografi, oprindelig betegnelse for en metode til at nedskrive dansetrin. R.A. Feuillet (ca. 1660-1710) var med sin lærebog i dansenotation, Chorégraphie (1701), en af de første til at bruge ordet i den betydning.

Feuillets udgangspunkt for nedskrivningen var hofballettens formationer af i forvejen kendte selskabsdanse. Da balletten i slutningen af 1600-tallet bevægede sig fra dansesalen til teatret i form af handlingsballetten, ballet d'action, krævede en nedskrivning ikke alene flere detaljer, men også forklaring af nye trin og en ny form for karakteriserende danse.

Dette dobbelte mål afspejlede sig fx i værker som J.C. Feldstein Die Kunst nach der Choreographie zu tanzen og Tänze zu schreiben (1777), hvor koreografi bruges i den nutidige betydning: komposition af danse.

De romantiske balletters krav til pittoreske miljøer gjorde desuden i 1800-tallet iscenesættelsen til en væsentlig del af koreografien, fx i Bournonvilles balletter, mens bl.a. George Balanchines koreografi i 1900-tallet har fremhævet ballet som et musikalsk udtryk, og en række modern dance-koreografer har arbejdet med den rene bevægelse.

I dag skabes koreografi ofte gennem et samarbejde mellem koreograf og dansere.Se også dans (uddannelse).