ballet - scenografi og kostumer - balletkostumet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ballet. August Bournonville så i 1834 Sylfiden i Paris, hvor den to år tidligere markerede gennembruddet for den romantiske ballet. I 1836 satte han forestillingen op i København med Lucile Grahn i titelpartiet og sig selv som den unge skotte James med det splittede sind. Samtidig kostumetegning af Christian Bruun.

Balletkostumet og dets udvikling er uløseligt knyttet sammen med dansens: fra hofballettens fantasifulde, allegoriske og eksotiske dragter over romantikkens skørtebrus og den klassiske ballets strutskørt, tutu, til den moderne ballets kropsnære trikot og delvise nøgenhed. En af kostumets fornemste opgaver er at lade kroppen være uhæmmet og at understrege dansens bevægelsesmønster.

Derfor er kostumets udformning ofte langt fra klædedragtens. Da Sylfiden svævede ind på scenen, var kostumet imidlertid inspireret af tidens kvindedragt med stramt liv og mange skørter. Denne dragt blev også Bournonvilleballettens særkende sammen med herrernes stramme knæbukser, korte veste og jakker.

I de store klassiske balletter blev kostumerne sande kunstprodukter: herrerne i lang trikot og kort trøje, kvinderne i stramt, udringet liv og kort tutu, hertil hudfarvet trikot. Dette var rene dansekostumer; de såkaldte karakterkostumer havde alt efter figuren flere strenge at spille på.

Les Ballets Russes' samarbejde med malere som Léon Bakst førte også kostumerne ind i en ny og mere abstrakt udvikling. Både mands- og kvindekostumer har fra 1980'erne ofte været udformet på grundlag af et heltrikot, hvis farver og materialer i scenelyset er med til at skabe bevægelsen, således at kostumet ikke blot er en forklædning, men en del af kropsudtrykket.

Læs mere om scenografi og kostumer, læs om balletteknik eller om ballettens historie.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ballet. Blandt de legendariske succeser hos Ballets Russes var Rosendrømmen. I et fantasifuldt Léon Bakst-kostume vakte Vaslav Nijinskij sensation både med sin springevne og sin mystiske udstråling. Som rosens ånd svæver han ind gennem vinduet og danser med den unge pige, der er kommet hjem fra sit første bal. Tarmara Karsavina dansede den unge pige, og på plakaten fra premieren i 1911 ses Vaslav Nijinskij i Jean Cocteaus streg.

© Dette billede må du ...

Ballet. August Bournonville så i 1834 Sylfiden i Paris, hvor den to år tidligere markerede gennembruddet for den romantiske ballet. I 1836 satte han forestillingen op i København med Lucile Grahn i titelpartiet og sig selv som den unge skotte James med det splittede sind. Samtidig kostumetegning af Christian Bruun.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/01/2013
Oprindelige forfattere
EAsc
29/01/2009
VBech
29/01/2009

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki