Australien - dans, Australien har et rigt danseliv spændende fra en traditionel, national dansekultur med rituel stammedans (aboriginaldans, fx corroboree, med særlig vægt på fod- og håndbevægelser) til en professionel, der omfatter både klassisk og ny dans med en række kompagnier, skoler og universitetsuddannelser. Et balletliv begyndte så småt i midten af 1800-t., da der blev åbnet skoler både i Melbourne og Sydney. Europæiske kompagnier turnerede, og det fik især betydning i 1900-t. med besøg af kendte ballerinaer som den dansk-engelske Adeline Genée (1878-1970), første gang i 1913, den canadiske Maud Allen (1883-1956) i 1914 og først og fremmest med Anna Pavlova, der i 1926 og 1929 gjorde et kolossalt indtryk. Hver turné "efterlod" en danser eller en pædagog. Blandt de mest betydningsfulde var den danske danser Helene Kirsova (f. Ellen Wittrup, 1911-62) og den tjekkiske danser og koreograf Edouard Borovansky (1902-59), som åbnede skoler i hhv. Sydney (1940) og Melbourne (1939). Fra den sidste udsprang i 1940 The Australian Ballet, der dannede grundlag for det nuværende kompagni af samme navn. Med hjemsted i Melbourne blev dette grundlagt i 1962 med Peggy van Praagh (1910-90) som den første balletchef og med stærke tråde til engelsk balletliv. 1965-76 ledede hun kompagniet i samarbejde med danseren, skuespilleren og koreografen Robert Helpmann (1909-86). 1983-96 var den engelske danser Maina Gielgud (f.1945) kunstnerisk chef. En væsentlig rolle i opbygningen af det ny australske balletliv spillede også den danske danser Paul Gnatt (1923-95). The Australian Ballet er i dag det førende klassiske kompagni i Australien, som dog også har en række andre balletensembler.

Inden for modern dance fik det betydning, at Gertrud Bodenwieser (1890-1959) fra Wien i 1939 åbnede skole i Sydney og turnerede med sit kompagni. Australian Dance Theatre, grundlagt 1965 i Adelaide af Elisabeth Dalman, er det ældste professionelle modern dance-kompagni.

Læs mere om Australien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig