• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Færøerne - dans

Oprindelig forfatter Torp Seneste forfatter Redaktionen

Færingernes vigtigste dans er kvaddansen, en sangdans til eget akkompagnement. Dansen, der består af et meget enkelt trinmønster, har rødder i middelalderen. Den ledes af en forsanger (skipari), der er ansvarlig for, at kvadene og de danske viser, som er dansens tekstlige og musikalske eksistensgrundlag, fungerer. Tidligere dansede man kun ved bryllupper og på bestemte dage. "Dansetiden" strakte sig fra 2. juledags aften til fastelavn; i denne periode dansedes på helligdagsaftener, nytårsdag, helligtrekonger, kyndelmisse og ved fastelavn. Desuden blev der danset på sankthansdag og Sankt Olai dag (29/7). Visse steder festede man både efter gammel og ny kalender. I fastetiden, hvor man ikke måtte danse, legede man sanglege, de såkaldte dansespíl. I første halvdel af 1800-t. blev pardanse til instrumentalmusik populære på Færøerne. Mange af de nye danse var af engelsk oprindelse, og pardansene kom derfor til at gå under fællesbetegnelsen engelskur dansur. I dag danses kvaddansen mest i foreninger og ved festlige lejligheder.

Læs mere om Færøerne.