Færøerne - dans

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Færingernes vigtigste dans er kvaddansen, en sangdans til eget akkompagnement. Dansen, der består af et meget enkelt trinmønster, har rødder i middelalderen. Den ledes af en forsanger (skipari), der er ansvarlig for, at kvadene og de danske viser, som er dansens tekstlige og musikalske eksistensgrundlag, fungerer. Tidligere dansede man kun ved bryllupper og på bestemte dage. "Dansetiden" strakte sig fra 2. juledags aften til fastelavn; i denne periode dansedes på helligdagsaftener, nytårsdag, helligtrekonger, kyndelmisse og ved fastelavn. Desuden blev der danset på sankthansdag og Sankt Olai dag (29/7). Visse steder festede man både efter gammel og ny kalender. I fastetiden, hvor man ikke måtte danse, legede man sanglege, de såkaldte dansespíl. I første halvdel af 1800-t. blev pardanse til instrumentalmusik populære på Færøerne. Mange af de nye danse var af engelsk oprindelse, og pardansene kom derfor til at gå under fællesbetegnelsen engelskur dansur. I dag danses kvaddansen mest i foreninger og ved festlige lejligheder.

Læs mere om Færøerne.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Færøerne. Den traditionelle færøske kædedans foregår i en lukket kæde, som bugter sig ind og ud. På denne måde udnyttes dansegulvet til det yderste. Når dronning Margrethe, som ses midt i billedet, bærer færøsk dragt, er det både af respekt for det færøske folk og et symbol på rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne. Fotografi fra 1995.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
16/07/2009
Oprindelig forfatter
Torp
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki