Grækenland - dans

På fastlandet er der tradition for at danse kædedans ved årets og livets fester. Et repertoire af pardanse blev desuden udbredt under venetianernes herredømme på De Joniske Øer (1386-1797), Kykladerne og flere af De Ægæiske Øer samt Kreta (1204-1669). I de fleste danse er improvisation et vigtigt element. I storbyerne forekommer foruden regionale danse forskellige danse af europæisk og amerikansk oprindelse; desuden har de græske flygtninge fra Lilleasien (1922-23) haft indflydelse på repertoiret med bl.a. den populære, frie pardans tsifte teli; også solodansen zeibekikos er udbredt. Dansene kalamatianos og tsamikos har i løbet af 1900-t. opnået status som nationaldanse. Se også Balkan (dans) og kædedans.

Mens klassisk ballet aldrig er slået igennem i Grækenland, har den moderne dans udviklet sig efter forbillede i antikkens drama. Med udgangspunkt i Eva Sikelianou (1874-1952) og Angelos Sikelianos' Delfi-festivaler i 1920'erne arbejdede koreografen Koula Pratsika (1899-1984) videre med "barfodsdans" og "atletisk positur" og dannede dermed skole inden for rytmik og fri improvisation. Blandt hendes efterfølgere kan nævnes koreograferne Rallou Manou (1915-88) og Zouzou Nikoloudi (1917-2004). Siden begyndelsen af 1990'erne optræder flere professionelle grupper af eksperimenterende karakter.

Læs mere om Grækenland.