Holland - dans

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Holland har bevaret en skat af folkedanse, såvel gruppe- som pardanse, og landet har ballettraditioner tilbage til 1600-t. Det er dog scenedansen i anden halvdel af 1900-t., der har placeret hollandsk dans internationalt. Med Nederlands Dans Theater, grundlagt 1959 i Haag, fik Europa sin første platform for "modern dance" med koreografer som hollænderen Hans van Manen (f. 1932), amerikaneren Glen Tetley og tjekken Jiří Kylián, som har ledet kompagniet siden 1975 og koreograferet en række værker i en stærk og musikalsk følsom stil.

Et klassisk kompagni, Het Nationale Ballet, blev grundlagt i Amsterdam i 1961 af Sonia Gaskell (1904-1974) og igennem 1970'erne og 1980'erne ledet af danseren og koreografen Rudi van Dantzig (1933-2012). Både han, van Manen, Tetley og Kylián har sat værker op for Den Kongelige Ballet i København.

Holland er desuden blevet et centrum for moderne og ny dans i Europa takket være koreografpædagoger som Gertrud Leistikov (1885-1948), Lily Green (1885-1977) og Corry Hartong (1906-1991). Både kompagnier og festivaler har stor indflydelse internationalt.

Læs mere om Holland.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
17/02/2012
Oprindelig forfatter
EAsc
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki