Polen - dans

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Polen havde frem til 2. Verdenskrig en levende tradition for dans ved livets og årets højtider. I det centrale Polen findes pardanse af mazurkatypen: kujawiak, mazurek og den hurtige oberek, alle i 3/4- eller 3/8-takt. Chodzony, en folkelig variant af polonæse, introducerer suiten. I det sydøstlige Polen findes krakowiak. I bjergområdet danser mænd zbójnicki med håndøkser og høje spring. I Vestpolen findes både nye danse og den gamle kædedans wiwat. I 1800-t. fik polonez, mazurek, kujawiak, oberek og krakowiak status som nationaldanse. De bredte sig hurtigt til det øvrige Europa som selskabsdanse.

På balletscenen indgik polonæse og mazurka som karakterdanse i 1800-t.s store russiske balletter, fx Svanesøen. Warszawa har en ballettradition, der går tilbage til 1600-t., men balletlivet var for det meste domineret af udenlandske balletmestre. Et nationalt kompagni blev grundlagt i Warszawa 1818. 1937 opstod Balet Polski med Bronislava Nijinska som koreograf. Efter 2. Verdenskrig blev et nyt klassisk balletliv opbygget fra grunden. Polen har endvidere en stærk mimisk tradition med Henryk Tomaszewski (f. 1925) som en af de fornemste repræsentanter. Han grundlagde sit eget kompagni i Wrocław 1956 og indstuderede 1969 Bagage efter Herman Bangs novelle "Franz Pander" for Den Kgl. Ballet i København.

Læs mere om Polen.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/07/2009
Oprindelige forfattere
AGiu
01/02/2009
EAsc
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki