• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vals

Oprindelig forfatter Urup Seneste forfatter Redaktionen

vals, (via fr. valse fra ty. Walzer, af walzen 'dreje (sig)'), parvis runddans i tredelt takt, der i 1700-t.s slutning spredtes fra Østrig og Tyskland til det øvrige Europa som populær selskabsdans trods moralisters advarsler om dens skadelighed. I København omtaltes den som baldans allerede i 1790'erne. Det karakteristiske ved valsen er den lukkede dansefatning og en omdansning, der går over to takter af musikken. I 1800-t.s begyndelse betegnede vals også danse i todelt takt, som i Danmark havde navne som holstensk vals eller hopsavals. Det blev dog relativt hurtigt 3/4-takten, der blev dens typiske karaktertræk, både i langsomt og hurtigt tempo. I de tidlige dansebeskrivelser indgår armfigurer som vigtige elementer af dansen, og netop disse er karakteristiske for den yndede tyrolervals. Til bryllupstradition i Danmark hører fortsat brudevals, danset til N.W. Gades musik til slutningsscenen af Aug. Bournonvilles ballet Et folkesagn (1854).

Valsen blev i første del af 1900-t. optaget blandt de moderne selskabsdanse i form af standarddansene: den langsomme engelsk vals og den hurtige wienervals. I Wien blev den især populær, og wienervalsens særlige karakter videreudvikledes af bl.a. Joseph Lanner og Johann Strauß d.æ. og d.y. Valsen blev desuden optaget i 1800-t.s kunstmusik, især som klaverstykker hos Schubert og Chopin og som satser i symfonien hos Berlioz og Tjajkovskij, og den indgik som en del af balletmusik. Også i operetten fik valsen en central rolle, videreført i 1900-t.s musicals.