Mikala Bjarnov Lage

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mikala Bjarnov Lage, f. 1962, dansk danser, koreograf og instruktør. Hun var 1985-89 danser og koreograf i Eske Holms Danseteater og etablerede 1989 sammen med danser og koreograf Charlotte Rindom (f. 1962) Micado Danse Ensemble, der under deres ledelse bl.a. optrådte på Bellevue Teatret med et koreografisk moderne og let tilgængeligt udtryk. Ensemblet var virksomt indtil 1999, hvor det markerede sit 10 års jubilæum med en retrospektiv forestilling med 16 koreografier på netop Bellevue Teatret. Sideløbende har Mikala Bjarnov Lage skabt koreografi til en lang række musicals, revyer og børneteater, bl.a. Gøglerne på Dr. Dante (1986), musicalen Candide på Odense Teater (1994) og Betty Nansen Teatrets Købmanden (2007). Fra 2004 har hun desuden været instruktør, bl.a. på Aalborg Teater med musicals som Jesus Christ Superstar (2004) og Hair (2007) og med danseforestillingen Dans på Aalborg og Aarhus Teater (2006).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
HLyd
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki