Léonide Massine

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Léonide Massine, egl. Leonid Mjasin, 1896-1979, russisk danser og koreograf. Massine blev i 1912 medlem af Bolsjoj-balletten. I 1914 lod han sig engagere til Diaghilevs Les Ballets Russes, hvor han samme år bl.a. dansede hovedpartiet i Fokins Joseflegenden. Sin første ballet, Le Soleil de nuit, skabte Massine i 1915; indtil 1921 og igen 1925-28 var han en af Diaghilevs førende dansere og koreografer. Hans talent som karakterdanser prægede bl.a. humoresker som Legetøjsbutikken (1919) og Den trekantede hat (1919), men han genspejlede også samtidens avantgarde, fx i samspil med Picassos kubisme i Parade (1917) og Georgij Jakulovs (1884-1928) konstruktivisme i Le Pas d'acier (1927). I 1932 blev Massine knyttet til Ballets Russes de Monte Carlo, hvor han gik nye veje ved at sætte koncertsalens musik på scenen i en række symfoniske balletter, bl.a. Les Présages (1933) og Symphonie fantastique (1936), som han i 1948 satte op på Det Kgl. Teater under titlen Episode af en kunstners liv. Hans koreografiske spændvidde omfattede også balletfilm, fx De røde sko (1948) og Hoffmanns eventyr (1951).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/09/2010
Oprindelig forfatter
BJ
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki