Vaslav Nijinskij

© Gyldendal

Den russiske danser og koreograf Vaslav Nijinskij i "En Fauns Eftermiddag". Fra Richard Buckle: "Nijinsky".

Vaslav Nijinskij, egl. Vatslav Nizjinskij, 1888-1950, russisk danser og koreograf; bror til Bronislava Nijinska. Nijinskij er en af de største dansere i ballethistorien og tillige en myte. Han var uddannet på Den Kejserlige Balletskole i Skt. Petersborg og blev stjerne i Serge Diaghilevs Les Ballets Russes, som havde sin første sæson i Paris i 1909. Med Nijinskij blev mandsdanseren igen centralt placeret efter at have danset i skyggen af de romantiske ballerinaers tylsskørter. Nijinskij havde en exceptionel springteknik og dertil en stærk udstråling parret med erotisk appeal. Han skabte særprægede skikkelser som den gyldne slave i Scheherazade (1910), rosens ånd i Le Spectre de la rose (1911, Rosendrømmen) og titelrollen i Petrusjka (1911).

Nijinskij stod i forhold til Diaghilev, som brød med ham, da Nijinskij i 1913 giftede sig. Inden da havde han også vist opsigtsvækkende evner som koreograf med L'Après-midi d'un faune (1912, En Fauns Eftermiddag) og Le Sacre du printemps (1913). Han arbejdede sig væk fra den klassiske skole mod en ny dans med andre rytmer og kantede bevægelser. Han stræbte mod en ny skønhed og betragtes som den første moderne koreograf.

Nijinskij forsøgte at danne sit eget kompagni, men i 1917 blev han sindssyg og sad resten af sit liv sløvt hen, i lange perioder uden at vide, hvem han var. På sin vis blev han symbol på danserens daglige kamp foran spejlet i træningssalen, hvor idealskikkelsen inde i spejlet er målet. Nijinskij gik så at sige gennem spejlet og blev en anden.

Vaslav Nijinskij har fascineret et utal af dansere og koreografer, fx John Neumeier i hans kongeniale Nijinskij (2000).