• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antoine Bournonville

Oprindelig forfatter EAsc Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/3242/=ud_a_109353.mp3?revision=1

Antoine Bournonville, 19.5.1760-11.1.1843, fransk danser og balletmester, født i Lyon og død i Fredensborg. Antoine Bournonville var elev af den franske balletreformator Jean-Georges Noverre og fra 1782-92 solodanser ved Gustav 3.s hof i Stockholm. Under et gæstespil i København 1792 forelskede han sig i sin dansepartner Mariane Jensen, og da han samtidig hørte om mordet på den svenske konge, foretrak han at blive.

I 30 år var han ballettens mest elegante danser og dertil en betydelig mimisk kunstner. Han kreerede en række hovedpartier i Vincenzo Galeottis balletter og overtog delvis balletmesterposten efter dennes død i 1816. Han evnede dog ikke at puste nyt liv i balletten og trak sig tilbage i 1823. I sit lange otium nåede han at opleve sønnen August Bournonvilles triumfer.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse