Faktaboks

Peter Bo Bendixen
Født
12. april 1965

Peter Bo Bendixen, f. 12.4.1965, dansk danser, uddannet ved Det Kongelige Teaters Balletskole. Han var solist ved Hamburgballetten 1986-89 og var fra 1993 solodanser ved Den Kongelige Ballet. Fra 2006 har han været balletchef i Tivoli med ansvaret for Pantomimeteatret og de internationale balletgæstespil. I 2012 etablerede han Tivoli Ballet Skole.

Peter Bo Bendixen er kendt for sin mørke, dramatiske udstråling, både i helteroller som gennembrudsrollen Amleth, Albrecht i Giselle og Junker Ove i Et Folkesagn og i dæmoniske roller som Rothbart i Svanesøen. Han virker desuden som arrangør af solistgæstespil og instruktør af Bournonville-balletter i udlandet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig