Faktaboks

Frederick Ashton
Født
1904
Død
1988

Frederick Ashton, 1904-1988, engelsk danser og koreograf. Sir Freds betydning for balletten i England kan sammenlignes med Bournonvilles for dansk ballet. Udviklingen af Royal Ballet er foregået sideløbende med Ashtons karriere; både dansestil og repertoire gennem mere end 50 år blev præget af hans elegance, lune og dybe musikalitet. Alle elementer var repræsenteret i balletten Façade, der i 1931 blev hans gennembrud. Ashtons intelligente trinsprog formede rene abstraktioner som Symphonic Variations til César Francks variationer for klaver og orkester. Tilsvarende klarhed er der i Monotones I og II (1965 og 1966) til Erik Saties klaverstykker.

Som "storyteller" blev Ashton afgørende for de store helaftensballetters genfødsel. I 1948 skabte han den første, Cinderella (Askepot), til Prokofjevs musik, og her glimrede han selv over for Robert Helpmann som en stor karakterdanser i rollen som den ene af de to "grimme søstre". Det andet af Prokofjevs store balletpartiturer, Romeo og Julie, realiserede han i Danmark for Den Kgl. Ballet i 1955. Senere fulgte Ondine på Covent Garden, skabt til hans yndlingsballerina Margot Fonteyn, og den vittige pastorale La Fille mal gardée i 1960. Mødet mellem Margot Fonteyn og Rudolf Nurejev fejrede Ashton med Marguerite and Armand. Essensen af hans balletdigtning ligger i to meget engelske balletter, Shakespeare og Mendelssohns The Dream og den vemodige idyl Enigma Variations, der illustrerer Edward Elgars musikalske suite af venneportrætter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig