Lloyd Riggins, f. 1969, amerikansk solodanser. Riggins blev "opdaget" ved et Bournonvilleseminar i Midland, Michigan, og kom derefter til Den Kgl. Ballet i 1987, hvor han 1989 blev solodanser. Med sin naturlige musikalitet og lette, rene dans var han selvskreven til de store Bournonvillepartier, fx Junker Ove i Et Folkesagn (1991), Gennaro i Napoli (1992) og James i Sylfiden (1992). Riggins kombinerer sit dansetalent med en evne til at skabe såvel tragiske som komiske karakterer, fx Christian 7. i Flemming Flindts Caroline Mathilde (1991) og Puk i John Neumeiers En Skærsommernatsdrøm (1990). Siden 1995 har han fortsat karrieren som solodanser hos Neumeiers kompagni i Hamburg. Riggins blev i 2002 tilknyttet Den Kongelige Ballet som første gæsteinstruktør, og han har her bl.a. sat Kermessen i Brügge op (2005).
Lloyd Riggins
Faktaboks
Lloyd Riggins
- Født
- 1969
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.