• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cancan

Oprindelig forfatter BBen Seneste forfatter Redaktionen

Cancan. Med sin karakteristiske streg har Toulouse-Lautrec indfanget de parisiske danserinders benspjæt på adskillige plakater. Med denne fra 1896 reklameres der for Mademoiselle Églantines dansetrup.

Cancan. Med sin karakteristiske streg har Toulouse-Lautrec indfanget de parisiske danserinders benspjæt på adskillige plakater. Med denne fra 1896 reklameres der for Mademoiselle Églantines dansetrup.

/@api/deki/files/4214/=ud_a_115302.mp3?revision=2

cancan, (af fr. canard 'and', vist sigtende til dens gang), fransk dans i 2/4-takt, der i midten af 1800-t. var en populær selskabsdans på parisiske danserestauranter. Fra at være en slags kvadrilledans udviklede cancan sig til en mere artistisk scenedans, der frydede og forargede med sine høje benspark, spring til spagat og de afslørende sving og løft af de stivede festonskørter. Borgerskabets forargelse over denne dans er temaet for Cole Porters musical Can Can (1953), men dansens 'seriøse' scenedebut fandt sted allerede i 1858, da Jacques Offenbachs operette Orfeus i underverdenen med et indlagt cancannummer havde premiere.